"Granskende Pige" bydes velkommen torsdag 11.september klokken 19.45

Artikler / GuldPeters Mølle
Dato: den 07. Sep 2008 - 19:52
Den nye skulptur udenfor LiteraturHaus skal indvies. Den hedder "Granskende Pige", er i bronze og granit, og er lavet i 1934 af Anders Bundgaard (1864-1937), som også har lavet Gefion-springvandet oma. Siden 1934 har "Granskende Pige" stået i Brønshøj, men nu har Københavns Kommune, i forbindelse med renoveringen af fortovet udfor GuldpetersMølle, meget passende anbragt den ved LiteraturHaus.Paul vil derfor gerne holde en lille reception torsdag den 11.sept. kl. 19.45 hvor der bydes på et glas hvidvin. 

Den knælende, nøgne pige er stærkt optaget af at aflæse en runesten, og foran hende ligger der tillige en skriftrulle. Hun er sindbilledet på det modtagelige barn, der i sin tørst efter viden helt glemmer verden omkring sig.

Renovering af fortovet Møllegade 9-11

Artikler / GuldPeters Mølle
Dato: den 27. Mar 2008 - 20:38
Fortovet bliver renoveret med ny belægning.
Samtidigt kommer der en bænk, cykelstativer og en lille statue.
Altsammen vil forskønne området ud for græsplænen.
Det går rigtigt stærkt nu og forventes at blive færdigt midt i April.